Nitrogen har atomnummer 7 og betegnelsen N. På dansk kaldes gassen også for kvælstof. Som gasart optræder nitrogenmolekylerne altid parvis to og to. Derfor betegnes nitrogen N2 og er det mest almindelige stof i atmosfæren. Der er lidt over 78 procent N2 i atmosfærisk
luft, men gassen spiller ingen rolle i den menneskelige forbrænding. Når vi indånder
luft, bliver oxygenet brugt i forbrændingen i kroppen og omdannes til CO2 i udåndings
luften. Nitrogenet bliver blot indåndet og udåndet igen. Det er med andre ord en inaktiv eller inert gas, der er tale om.
Selv om vi ikke bruger nitrogenet til noget i kroppen, spiller gassen alligevel en vigtig rolle som ”fortynder” af oxygen. Hvis ikke der var så meget nitrogen i
luft, ville vores lunger i det lange løb tage skade af oxygenet – de ville nærmest brænde af. Og dybere dykning ville være helt umulig. Men det er ikke sikkert, at det naturgivne blandingsforhold mellem O2 og N2 (ca. 21 % O2 og 79 % N2) er det optimale til dykning på forskellige dybder. Det er netop det, der ligger til grund for
nitrox, hvor man blander mere oxygen i sin åndingsgas, alt afhængig af på hvilken dybde gassen skal bruges.
Martini
Nitrogen giver dig to problemer at håndtere, når du dykker. Nitrogennarkose og trykfaldssyge. Begge problemer er knyttet til det forhold, at N2 ikke forbruges i din krop. N2 transporteres rundt i kroppen via blodet og da det ikke forbrændes, mættes det i vævene.
Jo dybere du dykker, jo mere vil narkosen påvirke dig. Forskerne mener, at det forøgede nitrogenpartialtryk forstyrrer nervernes signaler til hjernen.
Symptomerne er stærkt varierende. De kan minde om forskellige grader af beruselse. Men nogle føler også angst eller paranoia. Løsningen er at undgå dybe dyk samt at stige lidt op, hvis man mærker narkosen. De fleste er mere eller mindre påvirkede på dyk dybere end 30 meter.
Det er værd at bemærke, at det ikke kun er nitrogen, der er narkotisk. Alle inerte gasser giver mere eller mindre narkose. Faktisk menes oxygen også at være narkotisk, og det er årsagen til, at
nitrox, selvom det indeholder mindre nitrogen, normalt anses for at være lige så narkotisk som atmosfærisk
luft.
Jacques-Yves Cousteau skrev i sin første bog The World Without a Sun, at dybderusen var som at drikke en Martini for hver ti meter han steg ned …
Det er ikke kun i kroppen, at nitrogen spiller en rolle. Det er faktisk også den gasart, der er indblæses i gummimaterialet for at lave neopren. Boblerne i din dragt er altså ikke
luftbobler, men nitrogenbobler.
Cola
Nitrogen har en anden og mere alvorlig egenskab, der er årsagen til trykfaldssyge. Som navnet antyder sker det efter en opstigning og skyldes igen, at nitrogen ikke forbrændes og derfor skal ud af de væv, der er blevet fyldt undervejs i dykket. Det er heller ikke et problem så længe det foregår kontrolleret.
Gassen skal have tid til at komme langsomt ud af mætningen og blive transporteret tilbage til lungerne. Men går det for hurtigt, eller er der optaget for meget gas, dannes nitrogenbobler i blodet og disse bobler kan skabe en lang række problemer, alt efter hvor i kroppen boblerne sætter sig.
Et banalt, men egentligt ganske dækkende billede, er en colaflaske. Undgår vi at ryste den, og åbner den langsomt, bobler den ikke over. Men ryster vi den og åbner den hurtigt, har vi balladen.
Hvis bare vores krop kunne lære at forbrænde nitrogen, ville vi være problemerne kvit. Vi behøvede ikke længere gøre rede for N2 med tabeller, computere og dybdegrænser.
Related Entries