En 68-årige kvindelig dykker forsvandt efter en dykkertur med en vennegruppe i Indonesien.

Antallet af registrerede hajangreb er steget i de seneste årtier. Foto: TV 2
14. okt kl. 22.12
Amerikanske Colleen Monfore og hendes mand Mike Monfore havde sammen med fem venner booket en syvugers dykkerferie i Indonesien.
26. september kun et par dage inde i rejsen, dykkede gruppen, ledet af en dykkerinstruktør, rundt nær øen Pulau Reong.
Da gruppen kom ud på havet, blev de adskilt af stærk strøm. Alle andre nåede tilbage til båden, men Colleen Monfore forsvandt i havet.
Nu formoder man, at det er hendes lig, der er blevet fundet i maven på en haj.
Rester af en sort våddragt
Der blev ledt efter Colleen Monfore i otte dage men uden held.
To uger efter stødte en lokal fisker på en haj, som ikke virkede til at have det godt. Han valgte derfor at tage den med op på land for at aflive den.
– Jeg troede, at hajen havde slugt plastik eller et fiskenet, fortæller den lokale fisker til The New York Post.

Da fiskeren åbnede hajen op, fik han øje på resterne af et lig i en sort våddragt.
Hajen blev fundet ved Den Demokratiske Republik Østtimor, som er en suverænstat i Sydøstasien og ligger 120 kilometer fra det sted som Colleen Monfore forsvandt fra.
Hajens dårlige ry
Flere udenlandske medier skriver, at liget fra hajen er 68-årige Colleen Monfore, men de sydøstasiatiske myndigheder har endnu ikke bekræftet det, andet end at ligresterne stammer fra en udenlandsk kvindelig dykker.
Rick Sass, som er en nær ven af familien, oplyser til The New York Post, at myndighederne har identificeret Monfore ved hjælp af fingeraftryk.

Mike Monfore og vennegruppen er overbevist om, at Colleen ikke døde af et hajangreb, men derimod af et medicinsk problem.
– Jeg tror ikke på, at det var miljøet og slet ikke en haj, som tog livet af hende, fortæller Rick Sass og tilføjer, at de har dykket sammen i mere 30 år, og at Colleen Monfore havde styr på, hvad hun lavede.
Ifølge Colleen Monfores mand ville hun være blevet meget ked af det, hvis hun hørte, at en haj var død på grund af hende, og at hendes død giver hajer et dårligere ry, end de havde før.